Rockers By Choice holdt for alvor deres indtog på den danske musikscene i 1989 med debutalbummet “Opråb! Til det danske folk”. Det blev til 4 studiealbums og flere koncerter inden bandet i 1996 holdt pause. Nu 30 år senere drager gruppen på jubilæumsturné.

Rockers By Choice agter at vælte Musikhuset Posten den 2. november. Vi dykkede derfor ned i gamle sang- og albumtitler for at stille 10 skarpe spørgsmål til Lars “Chief 1” Pedersen.

Af: Frans Christensen

Foto: Morten Ryming

1: Hvordan lyder opråbet til det danske folk anno 2019?

“Opråb til det danske folk” har ikke ændret sig synderligt. Det er stadig de samme ting, som er aktuelle i dag. Ensomheden og det med at være mere fælles om noget, er dog emner, jeg tror, vi ville have taget op i dag. Havde vi havde været unge og startet nu. Den her ting med, at vi alle sammen sidder i hver vores lille kasse. Det er nok det ekstra tillæg i opråbet i dag. Ellers havde emnerne og budskaberne sgu nok været det samme.

2: Hvorfor fejlede vores generation ikke? Eller fejlede vores generation?

Det er fandme også lige ved, at vi fejlede.

Vi fejlede faktisk på en måde, fordi vi lige nu kæmper med nogle efterveer, som vi stadig ikke har rettet op på. De ting vi snakkede om dengang, da vi tog Olof Palmes budskab, var jo netop miljø og klima. Vi har sange på “Generationen der ikke må fejle” (album nummer 2), der handler om regnskoven og truslen mod den verden, vi lever i. Dyrearter der uddør osv., så på den måde har vi så småt fejlet.

Vi har efterladt noget til den næste generation, som de næsten ikke kan rette op på.

Vi har ikke fejlet med at der kom en atomkrig, men på så mange andre områder. Vi er så småt i gang og det er da positivt, at vi går så meget op i en så vigtig ting som vores klode. At vi for en gangs skyld sætter fokus på noget, der vedrører os alle og ikke hvem der har penge eller ej.

Så der er helt klar positive tiltag, men der er fandme meget oprydning.

3: Hvordan gør RBC anno 2019 klar til kamp?

Vi gør vores publikum klar til kamp i kraft af, at vi kommer ud med det bedste, mest omfattende og mest ambitiøse live set-up, vi nogensinde har lavet.

Så vi er forberedte og jeg er sikker på, at vores publikum, på den aften vi spiller, vil være totalt veloplagte. Klar til i fællesskab at vise hvor sej den tid, som vi var unge i, egentlig var.

Måske hiver vi også en masse unge ind til koncerterne, så de kan opleve, hvad det sige at være rigtig klar til kamp (griner)

4: Den gamle skole i Hip Hop forstand er langsomt udvandet. Hvor befinder dansk rap sig i dag?

Man kan sige “den gamle skole” er jo der, hvor den skal være. Den er blevet en del af dansk hip hop og repræsenterer en tid. Nu er der kommet en del nye skoler siden og den skole der er der lige i øjeblikket, klarer sig rigtigt godt.

Man kan sige at det er jo ikke er den samme drivkraft, som dengang. Jeg tror ikke engang, at vi tænkte over, at der var penge i at lave rap. For os var det et spørgsmål om at komme ud og optræde samt spille vores musik. Det var først senere, at vi fandt ud af, at vi faktisk kunne tjene penge på det.

Motivationen dengang var bestemt ikke at gå ind i det for økonomi. I dag er der mange, der går ind i branchen, fordi man gerne vil skabe en karriere og være nummer 1. Opleve “den røde løber” og være VIP samt selvfølgelig også tjene penge.

Det var på ingen måde drivkraften dengang, men man kan sige at dengang blev dansk rap, rapmusik og hip hop kaldt døgnfluer. Det må man så sige at tiden har vist, at det ikke har været. I dag er det alting. Det er ungdomskultur og det er mode. Hip hop har jo overtaget rockens position og til dels også popmusikkens. Genren er jo blevet mainstream og den danske hip hop er blevet en stor mainstreamkultur En kultur som jo ikke decideret er så meget hip hop, men mere bare en bred hip hop/pop kultur. Det ligger på hitlisterne og de unge hører det og synes det er fedt.

Der er selvfølgelig stor forskel på drivkraft og den ambition, vi havde om at lave dansk hip hop dengang kontra i dag. Det er både godt og ondt.

5: Hvilken “engel” er musikalsk bedst? RBC’s, Rasmus Seebachs eller Rammsteins?

Det er det, der er så skønt med musik. Det er jo ligesom mad. Man kan ikke sige, om man bedst kan lide mexicansk, thai, fransk eller italiensk. Jeg mener, at mangfoldighed er noget af det vigtigste i verden. At respektere andre, forskellige kulturer og derefter også genrer og musikstilarter.

De tre, du nævner her, er jo vidt forskellige og jeg elsker dem alle. Så i stedet for at fokusere på, hvad der er bedst, burde vi i virkeligheden fokusere på, hvor fantastisk det er, at der kan være så stor forskel og musik diversitet i verden, Så lad os hellere samles om at være forskellige i stedet for at konkurrere.

6: Hvor mange groupies gik på omgang?

Vores tid dengang, da vi var idoler og stjerner er lige som alt andet i dag fuldstændig helt anderledes. Altså det var så uskyldigt med de fanbreve vi fik. Det var noget med:

“Jeg drømmer om at flytte til København, få en hest og et keyboard og blive gift med dig Lars Pedersen.”

“Må jeg gi dig et kys på kinden”

“Jeg er fan af Peder og Johnny Logan”

Der blev sendt fanbreve med lyserød læbestift på. Der var ingen nøgenbilleder, selfies eller dickpics eller noget. Jeg er sikker på, at Suspekts fanbreve i dag er meget mere interessante end vores var.

Det var også en uskyldig tid, som jeg rigtig godt kunne lide, fordi folk ikke gav så meget af selv, men lod meget mere stå til fri fortolkning. Det synes jeg er meget mere spændende end når noget bliver blottet fuldstændigt.

Så groupies… Jeg er ikke engang sikker på at de fandtes. Ikke i overtal, som de gør i dag. Man gik til koncert for at høre musikken. Man gik jo sjældent til koncert for at score forsangeren eller komme på en rød løber eller VIP. Ordene VIP og Backstage er fuldstændigt overdrevet i dag. Det er jo blevet gjort til et eller andet alle skal. Der er efterhånden ikke plads til folk backstage. Jeg vil snarere gå ud foran scenen. Der er meget mere plads (griner), så det var en helt anden tid.

7: Hvordan tackler man den sikre ruin?

Man tackler den sikre ruin ved at finde et misbrug der ikke skader een. Om det så er kaffe, sodavand eller rødvin i moderate mængder eller hvad der nu er. Den sikre ruin er jo et eller andet sted der, hvor dit misbrug tager overhånd. Om det så er i kærlighedsafhængighed eller stofmisbrug.

Så find de dæmoner, der ikke slår dig ihjel, frem for dem der gør.

8: Jubilæumsturnéen er vel en tur tilbage til de dage, hvor man ikke kunne klage. Hvordan sikrer RBC, at publikum ikke klager?

Det eneste publikum kommer til at klage over er åndenød (griner igen)

9: Hvad gør A’mar til nummer 1 i 2019?

At vi lavede en sang dengang der hedder “A’mar er nummer 1” er jo i virkeligheden bare en hyldest til den hjemstavn, man kommer fra. Det kunne lige så godt have været Sønderborg eller Vejle.

Vi kommer bare fra Amager, som dengang var en ø med mangfoldighed, højt til himlen og selvfølgelig vennerne og familien.

Hvad der gør den til nummer 1, det skal du nok spørge de andre om. Jeg bor der ikke længere, men har stadig en dyb stor kærlighed til min hjemstavn, ligesom alle andre har… Forhåbentlig.

10: Er en jubilæumstour ikke bare et fem fingers udsalg?

Njaah det synes jeg nu ikke. Bare det at vi kan holde 30-års jubilæum i en kultur, som folk startede med at kalde en døgnflue. Man sagde, at vi ikke ville holde 5 minutter og vi fik afslag ved det ene pladeselskab efter det andet.

Jeg synes, det er en kæmpe stor hyldest til hip hop, livet og musikken. En hyldest til 5 drenge fra Amager som stadig står her. Som stadig har mulighed for at spille. Som stadig har mulighed for at komme ud og give den en over nakken og det glæder vi os sindsygt meget til.

Vi håber at se jer derude. YO!!