The Blue Van har trillet verden rundt, men stjernenykkerne vokser ikke hos rockbandet. I stedet kalder de sig ”Danmarks-Mest-Nede-På-Jorden-Rockband”.

Den blå varevogn med de fire rockdrenge fra Brønderslev ruller derudaf. Sammen har de udgivet seks plader, hvoraf succesalbummet ”Man Up” havde 10-årsjubilæum sidste år. En plade, som har fået hele verden til at rocke med på ”Silly Boy”, ”Man Up” og ”There Goes My Love”. Hvor sangen ”Man Up” har været en del af den amerikanske ungdomsserie Beverly Hills 90210, har ”There Goes My Love” reklameret for Apple.

I anledning af jubilæet triller rockkløveret rundt i landet, og giver koncerter. Den gamle varevogn ruster nemlig ikke. Rockbandet har spillet sammen i 23 år – og det har de tænkt sig at blive ved med.

Men selvom rockgruppen har en musikkarriere på højde med Rundetårn, er der ingen stjernenytter, skinnende læderjakker og næser i sky hos de fire rockdrenge. Derfor kalder de sig ”Danmarks-mest-nede-på-jorden-rockband”.

– Når vi går på scenen, er vi publikums soundtrack i 75 minutter. Mere højpandede er vi altså heller ikke. Vores ypperste opgave er at underholde og fortælle, hvem vi er, i stedet for at have et solbrille-læderjakkeimage, fortæller bandets forsanger Steffen Westmark.

Ifølge Westmark har de fire bandmedlemmer aldrig haft startvanskeligheder. De tager fejl med et smil, ser folk i øjnene og tager opture såvel som nedture med et gran salt.

Ingen hovedløse høns

Når The Blue Van indtager scenen, har de ingen manuskript for hvem, der siger hvad. I stedet fokuserer bandet på at skabe en naturlig dialog med koncertgæsterne.

– Det fedeste er, hvis der sker et eller andet, som vi ikke har aftalt på forhånd, forklarer Steffen Westmark.

Hvor mange musikere finder tekniske problemer på scenen kaotisk, tager The Blue Van udfordringer med et smil. For med 23 år på koncertbagen oplever man af og til, at der sker noget uventet.

– Hvis der sker en teknisk fejl, må vi gribe situationen, som den er, og så skraldgrine af det på scenen. For fuck det, folk har jo stadigvæk en god oplevelse, lyder det fra Steffen Westmark.

Til en koncert på Musikhuset Aarhus oplevede bandet, at strømmen gik. Alt blev mørkt. Tonerne forsvandt. Det eneste, der kastede lidt lys fra sig, var en gammel standerlampe i lokalet.

– I stedet for at rende rundt som hovedløse høns, satte vi os op på orglet med en akustisk guitar og skrålede med på musikken, indtil vi fik strømmen til at virke, fortæller forsangeren.

En løsning, som gav koncertgæsterne en hel unik oplevelse, som de ikke vil have fået, hvis strømmen havde været der.

Mudder, livenerve og en vogn

Den blå varevogn har kørt op af succesbakketoppe og ned af dale med faldende interesse for The Blue Van. Ifølge bandet handler det om at tage op- og nedture med et gran salt.

– Det kan ikke være fedt hele tiden, ellers vil man ikke værdsætte en optur, hvis man ikke har været nede i mudderet at vende engang i mellem, fortæller Westmark.

Ifølge forsangeren handler op- og nedture i musikindustrien om markedskræfter. Kræfter, som hverken en god sangstemme, fængende numre eller lækre rocktoner kan påvirke. Derfor bekæmper man bedst nedture ved at tænke fremad. Efter seks udgivelser havde bandet brug for at finde tilbage til rødderne.

– Vi vil gerne fange den nerve, der er, når vi spiller et liveshow. Vi har optaget numrene, inden de potentielt set var færdige, forklarer Westmark.

Under navnet The Van udgav gruppen i år 2018 et album af samme navn. En skive, som fanger liveenergien, som den vil udfolde sig på scenen. Eksempelvis starter sangen ”Little Losers” fra pladen med et udefinérbart glædesbrøl.

– Det er det, der gør numrene mere interessant, end hvis man går ind og fin-tuner et track, så det er 100 % perfekt, fortæller Westmark.

Pladen skabte ikke så meget opmærksomhed, som bandet havde håbet på. Ifølge gruppen hænger det formentlig sammen med, at rockgruppen havde lavet et nyt band, som ikke var så meget anderledes end The Blue Van. Det har skabt forvirring blandt lytterne. Men forvirringen får ikke bandmedlemmerne til at træde på bremsen.

Ingen rockgud

Selvom gruppen et par har snakket om at parkere den blå varevogn i garagen, slår tændrørene stadig gnister.

– Vi har en stædighed, fordi vi har eksisteret som band i mange år. Vi siger, nej det kan fandeme ikke passe, at der ikke skal komme et eller andet fedt rundt om det næste hjørne eller bag den næste hæk, vi kravler igennem, fastslår Steffen Westmark.

The Blue Van kører aldrig tør. Ifølge forsangeren er der ét særligt brændstof, som får ham til at træde speederen i bund.

– Det er fedt at være nogle, der inspirerer andre. Man møder nogle gange unge mennesker, som siger fuck jeg begyndte at spille guitar, fordi jeg hørte det her nummer. Det kan også være, at jeg snakker med nogle unge fyre, som fortæller, at de begyndte at lave et band, fordi de engang var med til en The Blue Van- koncert. Det er jo vildt at opleve, fortæller Westmark.

The Blue Van har været startkabel for mange unge danske bands som Velvet Volume, Go Go Berlin og White Dominos. Bands, som har været support for The Blue Van på deres mange turnéer.

Netop det at inspirere andre artister, har gjort, at Westmark i dag underviser i sangskrivning på Oure Højskole på Fyn. Ifølge rocksangeren er højskolelivet et modsvar til det at drive et rockband. For selvom The Blue Van beskriver sig selv som ”Danmarks-mest-nede-på-jorden-rockband”, er der alligevel en masse selvpromovering i at drive et band.

– Jeg bliver sgu fandens træt af at snakke om mig selv. Jeg er en god musiker. Og jeg er god til at skrive sange. Men man behøver ikke hele tiden at skulle fremsætte sig selv, fastslår han, og fortsætter.

– Det der med at male et billede af mig selv som rockgud. Det interesserer mig ikke. Det der interesserer mig er at møde folk og fucking snakke med folk, når vi er ude at spille.

The Blue Van ruller til Odense fredag den 1. marts. Mens vi venter på den blå varevogn parkerer ved vores gamle posthus, kan vi høre et af de mest streamede numre fra jubilæumspladen ”Man Up” – nemlig Silly Boy