Der er løbet meget musik igennem Jakob Sveistrup, siden han som ganske ung greb mikrofonen og lod sin stemme brage igennem diverse værtshuse i Odense.
Selvom han har udgivet fire albums og en stak singler, forbinder mange ham stadigvæk med sangen ”Tænder På Dig”, som han vandt Dansk Melodi Grand Prix med for fjorten år siden. Et nummer, den fynske sanger selv kalder en sød lille popsang, som ikke skulle andet end at give en god oplevelse på livescenen.
Hvis jeg stadigvæk lavede det samme musik som for flere år siden, så vil jeg kraftedeme da kede mig. Der skal ske noget. Selvfølgelig skal jeg udvikle mig. Jeg skal jo ikke lave musik, som den lød for 14 år siden. Jeg skal gøre det, mit hjerte banker for, forklarer Jakob Sveistrup.
Sveistrups hjerte banker ikke for de danskpoppede toner. I stedet har han fremgravet en funkkilde og fundet nøglen til soul-skattekammeret. I de seneste fem år har han jagtet sin nye lyd. En musikalsk rejse med bump af tvivl og skygger af fordomme.
Hele butikken på musikken
De to første plader Sveistrup udgav efter tiden på Grand Prix-scenen var bestillingsvarer fra musikindustrien. Skiver, hvis indhold han ikke selv var herre over. Det irriterede den fynske sanger. Han følte nemlig, at han havde meget mere at byde på.
Når han ikke var lærer for en specialklasse på Fyn, skruede han op for kreativiteten hjemme i Villestofte. Han skrev et hav af sange. Men han turde ikke at trykke på udgivelsesknappen.
Jeg har ikke en musikuddannelse i bagagen. Jeg spiller ikke noget instrument. Derfor var jeg bange for, at det jeg lavede, ikke var professionelt nok. Jeg gik hjemme, og skrev en masse. Men jeg turde ikke at lade andre høre det, fortæller han.
Selvom usikkerheden bankede i brystet på Sveistrup, har han aldrig tvivlet på sin sangstemme. Med stemmen som våben tog han til Kina sammen med en flok musikere. Sammen skulle de optræde for Det Danske Handelskammer. Med en sjat whisky i glasset på en jazzklub mødte han Lars Rahbek, som er medejer af Medley Studio i København.
Hvad der skulle have været en tilfældig whisky i byen, blev til startskuddet til Sveistrups karriere. Rahbek mente nemlig, at Sveistrups sange var for gode til ikke at blive udgivet. Med pladen ”All In/ All Out” valgte han at åbne op for musikken, der brændte i ham. Han sagde jobbet op som skolelærer og skruede op for musikken uden pladeselskab, uden management og uden promoter. Det fik folk til at rynke øjenbrynene.
Man siger jo, at man skal være en ung teenager, der ikke har stiftet familie, når man satser hele butikken på musik. Men jeg vil altså ikke stå i pensionsalderen og se tilbage på et liv, hvor jeg ikke har gjort de ting, jeg i bund og grund føler, at jeg er sat til verden for. Og det er jo musikken.
Lang finger til pessimisterne
Sveistrup har selv stablet musikken på benene. I år 2018 udgav han pladen ”In Your Face”.
-Titlen på pladen er en lang finger til dem, der sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, fortæller han.
I sangen ”New Man” lyder sætningen ” It’s not up to you how I live”. Ifølge sangeren kan han ikke sættes i bås.
-I kan prøve at sætte mig et sted, hvor I gerne vil have mig hen. Men det er jeg ligeglad med. Når jeg kigger mig over skuldrene, så er I væk. Jeg udvikler mig jo hele tiden. Vigtigst for mig er, at jeg føler mig hjemme i det her, når jeg står i studiet og på scenen, lyder det fra Sveistrup.
Ifølge Sveistrup er musik og sangskrivning en legemsdel, der vokser ud af ham. Sangteksterne er derfor personlige og graver i eget liv, tanker og følelser.
Hvor sangen ”Savour the Night” zoomer ind på momentet, hvor Sveistrup på en rejse til Fijiøerne indser, at han har fundet kvinden i sit liv, er sangen ”Break a Leg” et nummer med et moralsk budskab. Sveistrup skrev nummeret i en tid, hvor der var skyderi på Nørrebro, Donald Trump var blevet præsident og flygtninge- og klimadebatten raste.
Sangen handler om, at jeg krydser fingre for, at verden stadigvæk er her, når mine børn bliver voksne. Men hvis den her verden skal ændre sig, kan vi ikke bare sidde og brokke os. Folk har så hamrende travlt med at pege ud af og sige, at det er andres skyld, at koldskålen er sur. Men vi er nød til at kigge indad og være det gode eksempel selv, forklarer Sveistrup. Selvom sangeren kommer med en løftet pegefinger i sangen, er det ikke altid det, han søger i sangskrivningen.
Ærligheder med furer
Ifølge Sveistrup er musik det samme som med vejrtrækning. Det er puls og hjerteslag, som gør ham høj. Men selvom musikken har en euforisk virkning på sangeren, er det vigtigt for Sveistrup at have plantet begge fødder på jorden. Ifølge sangeren er musik en form for ærlighed, hvor han søger ind på det sted, han er lige nu. Det kommer til udtryk i coveret på pladen ”In Your Face”.
-Det er et uforsødet billede af mit ansigt med de furer og ar, som tiden og livet har givet mig uden at jeg har fået noget som helst i de revner og fået sminket acne-ting op, Det du ser, er det du får forklarer Sveistrup.
Med ærligheden og alderen følger selvironien, som Sveistrup overhovedet ikke lægger skjul på. Hvis bandet for en gangs skyld går i byen efter en endt koncert, er det ikke som for tredive år siden.
-Det tager jo fandeme fem dage at komme ovenpå igen.
Udover at tømmermændene tager lidt længere tid at få banket ud af kroppen, gør han sig en anden iagttagelse på dansegulvet.
-Folk er yngre end mig, griner han.
Den situation har han skrevet en sang om. Sangen ”1988” handler om at vise de helt unge, hvordan festen skal holdes, sådan som Sveistrup og co. gjorde de i år 1988.
Sveistrup fyrer op for fredagsfesten den 15. marts, hvor han fylder koncertsalen med funkede rytmer og vilde dansebeats.
Af Lisette Olesen
