I kulturhuset Tobaksgaardens frokoststue har vi fulgt den livlige debat omkring Onkel Rejes ungdomsforførende heavy metal inspirerede satanisme, og tilslutter os her koret af forsvar for den infame reje.
I afsnit 6 af Ramasjangs børneserie Onkel Rejes Heavyband, konkluderer onkel reje, at den nemmeste vej til at vinde heavy MGP må være at tilslutte sig satanismen, da alle heavy metal bands er satanister, hvilket har vagt en del furore. Den første kritik bliver formuleret af Steen Skovsgaard, tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift, via kristeligt dagblad d. 14. februar[1], som d. 15. februar bliver fulgt op af et sobert svar fra redaktøren for Ramasjang, Peter Møller[2]. Yderligere har Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet, bidraget med et fint skrift om den politisk ukorrekte onkel/tricksteren, og hvorfor netop denne skikkelse formår at henrykke i fiktionen[3].
Til Steen Skovsgaards forsvar skal det siges, at den initiale kritik af onkel reje var formuleret før et egentligt gennemsyn af afsnittet. Dog er det værd at bemærke, hvis andre heller ikke skulle have set den omtalte episode, at afsnittet netop afsluttes med både en afvisnings af satanisterne (der ikke er heavy nok til onkel reje), samt en mulig guddommelig indgriben, da Onkel Reje I hybris proklamerer, at hvis Gud var utilfreds med hans ageren, så ville Gud nok lade lynet slå ned I hans tag. Hvilket efterfølgende sker. Set med hele afsnittet I erindringen, ville det på sin vis være mere korrekt at anklage onkel reje for at insinuere et kristent perspektiv; på Tobaksgaardens (atheistiske) frokoststue vælger vi dog ikke at føle os stødte på manchetterne, når man nu I stedet kan glæde sig over rejens pikareske trampen rundt I den kulturhistoriske forbindelse mellem heavy metal og satanisme.
Historisk set har heavy metal anvendt hyperbolsk symbolik fra satan-tilbedelse, og at onkel reje også tør tage livtag med dette aspekt af heavy metal musikken og subkulturen, ligger helt I tråd med den højt skattede tradition for mauvais goût/bevidst dårlig smag, som DRs B&U afdeling har fornøjet Danmark med gennem årtier. Måske er det ikke for alle børn; men på Tobaksgaardens frokoststue ville vi ikke have været foruden Red Warzawa, Anders Mattesen, og alle de andre fantastiske vederstyggeligheder, som vores barne- og ungdomsliv blev beriget af. Så giv (børne) kunsten og kulturen frie rammer til at lege frit og fordomsløst med symboler og historier, uden at skulle forfalde til de fortærskede argumenter om, at ungdommen fordærves af musik, og at ridderromaner leder til afsindighed.
Hvis debatten endnu ikke har skræmt dig helt bort, eller måske ligefrem vækket lysten til selv at se rejen, så kan Onkel Reje og Heavybandet opleves til efteråret på Tobaksgaarden i Assens d. 6 oktober kl 15.00.
Links til omtalte artikler:
1: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kritik-fjernsyn-om-satanisme-er-ikke-boern
3: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/et-forsvar-onkler-ikke-mindst-onkel-reje
