Bandet spinder deres musikalske net af modsætninger med en støjende lyd, der er svær at placere i genrelandskabet
Af: Lisette Olesen
Foto: Line Svindt
Du har med garanti mødt edderkoppen. Måske har du spist en i søvne? Som børn lærer vi, at det er et insektædende dyr med otte ben, som bor i et spindelvæv. Men hvordan vil dit ansigt se ud, hvis du en dag mødte en edderkop med to lange horn? Du vil nok kigge en ekstra gang, ikke?
Den samme forundring vil du sikkert også have, når du for første gang lytter til The Love Coffin. Bandet, som sjovt nok har en langhornet edderkop klistret på deres t-shirts, lyder ikke som noget, du har hørt før, hvis du spørger de danske anmeldere.
Forsangeren, Jonatan Magnussen fortæller, at han finder inspiration til musikken, når modvinden rammer edderkoppespindet. Faktisk kunne han ikke fordrage musik som barn. Men i dag spiller han koncerter både i ind-og udlandet sammen med bandet. På torsdag kan du opleve The Love Coffin, når de rammer Musikhuset Posten.
Da forstyrrelserne blev til en kærlighedskiste
Ligesom nogle børn ikke kan fordrage smagen eller konsistensen af champignoner, var Jonatan bestemt heller ikke fan af musik, da han var barn. Lyden var forstyrrende. Men en dag stod der en ny medhjælper i den lokale fritidsordning – en langhårede trommeslager.
-Han var jo sej. Så jeg skulle selvfølgelig også selv spille på trommer, fortæller han.
Efter at have hamret løs på trommerne i nogle år, besluttede han sig for at smide trommestikkerne.
-Det er svært at skrive en sang på trommer. Så jeg begyndte at spille guitar, lyder det fra Jonatan.
Hvordan Jonatan fandt frem til sin vilde sangstemme er uvis. Han kan simpelthen ikke huske det. Men synge det kan han. Da han boede i Odense, spillede han sammen med en masse forskellige mennesker. Pludselig stod han sammen med tre andre gutter, der havde noget tilfælles. Det spillede egentlig ret godt sammen.
Sammen de til bandet med det forunderlige navn ’The Love Coffin’, som i dag udgør seks musikere. Bandnavnet blev valgt, fordi ”kærlighedskisten” lyder som navnet på et obskurt band, de selv kunne have lyst til at købe en plade med for at finde ud af, hvad det var.
Fra grim til smuk
Ligesom de danske edderkopper er harmløse på trods af, at folk forbinder dem med gys og gro, er The Love Coffin en skønhedsskabende band, selvom de kan være en smule støjende på scenen.
Når Jonatan skriver skelettet til bandets sange, graver han i livets store emner, der kan være alt fra kærlighed til afmagt. Han har aldrig skrevet en ’happy-go-lucky- sang’.
-Hvis jeg kunne og det blev godt, ville jeg formodentlig gøre det med jævne mellemrum, fortæller han.
Jonatan bruger i stedet et dystert humorbarometer med dunkle tanker som benzin til sangskriverpennen. Hvad det konkret er for nogle tanker, følelser samt grumme historier, pennen skriver henover, afslører han ikke.
-Jeg er fra den skole, hvor folk skal lytte til teksterne. Mine tekster handler ikke om politik, klima eller ting, som er relevant i vores samtid. Derfor føler jeg ikke, at jeg bør trække noget nedover hovedet på folk, forklarer sangeren, der dog fortæller, at det han gør, er ganske naturligt.
-Alle har brug for at få kanaliseret følelser ud om det så er via. musik, sport, tegning, meditation eller hvad ved jeg. Vi har brug for redskaber til at få nogle af de tunge ting ud, som vi alle bærer på. Det skal der være afløb for. Så må folk lytte og identificere med dem, hvis de kan og vil, forklarer han.
Ifølge forsangeren prøver han at omdanne de grimme følelser noget smukt – nemlig sange. Musiknumre pakket ind i støjende toner, som har sendt anmeldere og journalister på vildspor.
Anmelderkærlighed og bevidst hjemløshed
Den langhornede edderkop, som er placeret på sider på bandets T-shirts samt musikomslag, er en såkaldt Macracantha arcuata eller ”korsedderkoppens langhornede slægtning fra Syden”, hvis Fyn Live absolut skal være dansk navngiver for kræet.
Lige så usandsynligt det vil være at finde den langhornede edderkop i Danmark, ligeså fremmedartede føler The Love Coffin sig på den danske scene.
-Der er ikke nogen af os, der stiler efter en bestemt genre eller om at passe ind i et bestemt miljø. Det virker som helt forkert måde at spille musik på. Jeg vil i hvert fald føle mig fastlåst. Det kunne måske være hyggeligt og rart at være en del af et musikfællesskab. Men det har vi ikke rigtig formået at finde ud af” fortæller Jonatan.
Og det har de danske anmeldere ærlig talt heller ikke. Selvom pressen smider The Love Coffin under de store genreparaplyer pop og rock, beskriver de bandet med ord som ’shoegaze’, ’mørkerock’, ’støjrock,’ ’post-punk’ ja endda ’syre’. Men ifølge forsangeren har bandet en helt anden plan med musikken.
-Vores målsætning er ikke at ramle ind i en bestemt kasse af genre. Forudsætningen for bandet er, at vi spirer efter at finde en genkendelig stemme i form af en lyd. Men altså vi vil have friheden til at bevæge hos rundt i musikkens landskab, forklarer han.
Og hjemløsheden i genrelandskaberne har fanget anmeldernes opmærksomhed. I hvert fald har musikmedier som GAFFA, Vice, Soundvenue, Undertoner og GFR smidt roser og stjerner efter musikken, der har bragt dem udover Danmarks grænser.
Fra udenlandske koncerter til Johnny Reimer
En dag sad Jonatan og bladrede i en tilfældig bog med dyr. Pludselig stoppede han op, da han så et underligt lille væsen. Det var et billede af Macracantha arcuata – altså”korsedderkoppens langhornede slægtning fra Syden”. Han viste billedet til de andre bandmedlemmer, der godt kunne lide det lille væsen med antenner.
-Vi synes at det lignede et cover til noget musik man kunne køre hurtigt til. Derfor blev vi hurtigt enige om at bruge dyret til vores merchandise samt singlecover til sangen ”Pure”.
Ligesom edderkoppen spinder sit hjulformede spind over en lang afstand på kort tid, har The Love Coffin spundet sit net af publikum fra forskellige lande hurtigere end mange andre bands. Siden The Love Coffin udgav det første musik i år 2015, har de spillet koncerter i Polen, Frankrig, England, Holland og Tyskland.
Derudover har de optrådt på samme scene som dansktopkongen Johnny Reimer ved Odense Live Prisen, der blev afholdt sidste vinter på Musikhuset Posten.
-Det var godt nok en spændende og spøjs kulturel sammensætning. Det har vi aldrig prøvet før, fortæller Jonatan, der synes, at det var underligt, at folk sad med champagne i glasset, mens bandet sendte vilde rockbølger ud i lokalet.
Ved prisuddelingen vandt gruppen Talentprisen dvs. et legat på 30.000 kroner. Bandet fortæller, at pengene er blevet brugt til den nye plade. Ny musik, som de smider ud over scenekanten, når de rammer Musikhuset Posten torsdag d. 28. november.
