Det fremadstormende danske dødsmetal band BAEST vender tilbage til Odense, når de d.28/2 i selskab med XENOBLIGHT gæster Musikhuset Posten.
Af: Johan Tankred Damsgaard Hansen
Siden opstarten i 2015 har BAEST oplevet en nærmest meteorisk himmelflugt indenfor dansk metalmusik. De har spillet et hav af koncerter, bl.a. Roskilde, Summer Breeze (DE), Royal Metal Fest, samt i den forgangne sommer, hvor bandet tog livtag med Hades Scenen på Copenhell, og flåede den midtover (se videoen nederst i artiklen).
I 2018 udgav bandet deres første fuldlængde, ”Danse Macabre”, det er derfor et højaktuelt, højspændt band, der gæster Posten på deres første headlinertour. Bandet har tidligere turneret som besatte og overvundet fans i Europa og Danmark, men dette kan kun lade sig gøre, hvis ens musik holder vand, og det gør det i den grad. Dette kunne man se, da BAEST udgav deres første fuldlængde, som høstede stor national og international anerkendelse.
For fans af genren er det som at opleve Metallica i de tidlige 80’ere. Looket, gnisten, gejsten og holdånden er nærmest den samme. Samme synergi som de sympatiske musikere fra Århus udstråler på scenen og i deres musik, har de i deres kontakt med publikum. De er ikke alene i øjenhøjde med deres publikum. De er også yderlige yderst tilgængelige og ofte at finde oppe foran til shows eller i baren – når de da ikke selv står på scenen og synkront svinger garnet, som var man hensat til The Bay Area anno 1983.
Deres brede appel understreges af at den vidstrakte demografiske fanskare. Her ser man alt fra den aldrende heavyrocker iført en tudsegammel battlevest over til en stadigt voksende gruppe af gymnasieelever, samt førstegangsbesøgende til et metalbal. Der er en bølge på vej, og den har et navn: BAEST.
Denne appel blev yderlige cementeret da bandet, ret atypisk for genren, inviterede seerne ind bag scenen og om backstage, bag i bussen og ud på landevej i dokumentaren ”Den Satans Familie” (DR3). Dokumentaren fremviste en flok sympatiske, glade gutter, som dog også var ekstremt passionerede og determinerede med kun ét mål for øje: At etablere BAEST på fremmed grund. Danmark fik lov til at se bag facaden på, hvilke menneskelige omkostninger der medfølger, når man brænder så meget for sin kunst – med fare for at brænde indre og ydre broer og måske brænde helt ud. BAEST er et band, der bærer deres hjerte, og ja, smerte uden på lædervesten.
Paradoksalt var det da også at se, hvordan deres stage-persona og udtryk som vrede, sortseende musikere, stod i stærk kontrast til deres virkelige og tiltalende personligheder. Netop dette paradoks gør sig også gældende i den musik, de spiller. De spiller tungt, beskidt, hurtigt og for de uindviede kan det lyde som en stor omgang satanisk støj, som dog fremføres med en glæde og gejst, der hurtigt inviterer tilskueren med ind og gør dem og salen til en del af en livsbekræftende fest.
Der har været meget hype om bandet, men når de leverer så fint et udspil og sceneshow, så transformerer hypen sig til, at horder tilslutter og overgiver sig til det smukke, stramme og præcisionsfyldte kaos, som er ”dødsmetal”. Og lader man sig rive med og synke ned i den metalliske malstrøm, så finder man en understrøm af smukke melodistykker og fejrende forløsninger – som få andre genrer tilbyder. BAEST kan bære hypen på deres tatoverede skuldre. De er ikke en ”overnight sensation” eller en døgnflue skabt af industrien. De har lagt utallige timer i at perfektionere deres håndværk, kunst vil skribenten mene, og der er rullet mange kilometer under både kassevognens dæk og de små trolleyhjul på deres backline gear – som de selv slæber og sætter op.
Dødsmetal er ikke normalvis en genre, der bliver hevet op på den store scene og bliver populær i den brede danske befolkning. Der har været og er da også andre danske bands, som har samme potentiale for et stort gennembrud i en smal genre, men i kraft af bandets masseappel, deres personligheder, produkt og momentum, så tegner fremtiden sig lys(!) for de sortklædte musikere i BAEST. Denne pointe understreges af, at de har været nødt til at sætte en ekstra koncert op i Pumpehuset (Kbh.), da den første blev meldt udsolgt på kort tid.
Om koncerten på Posten udtaler bandet til Fyn Live:
”Fyn-fandme fabelagtigt, at vi kan få lov at rykke Posten fra hinanden. Der er dømt slagterlussinger og flyveflade på fredag, og vi uddeler med kærlig hånd. Kom og ryk hovedet af jer, inden vi gør.”
Dem her, de bliver store. Så kom forbi og slip vilddyret løs i selskab med BAEST, før de valfarter på erobringstogt til det forjættede USA og bliver ”The Next Big Danish Thing”. Skulle det være første gang, at man ønsker at nyde en metalkoncert, så er det mit ydmyge bud, at BAEST er et rigtigt godt sted at starte.
