Hun har udgivet musik, siden hun var 16 år gammel. Hun har turneret verden rundt og vundet flere musikpriser. Navet er Eivør. Den færøske sangerinde er kendt for at tryllebinde sit publikum med sine færøske tekster, sin storslåede vokal og sine folk-elektroniske toner.
Når den 35- årige sangerinde indtager livescenen, er der ingen fare, at hun mister jordforbindelsen. Hun smider nemlig skoene – bogstavelig talt.
– Der er en form for tryghed i at kunne mærke gulvet, lyder det fra den 35- årige sangerinde, der afviser enhver form for højhælet fodtøj til en koncert.
Ifølge Eivør er den barfodet sceneoptræden en tryghedsvane fra barndommen, der gør, at hun føler sig hjemme på scenen.
Knægelé og scenetraditioner
Eivør skruer tiden tilbage til året 1994. Den dengang 10-årige sangerinde skal optræde til sin oldemors og oldefars guldbryllup. Der er mange mennesker. Ved færøske bryllupper er det normalt at have omkring 300 gæster. Der er ingen scene i gildesalen. På gulvet stå en stol. Hun skal synge en salme, men sangen er ikke ledsaget af et instrument. Det er a cappella dvs. kun vokal. Selvom hun er vant til at synge meget hjemme og til små familiesammenkomster, er det første gang, at hun optræder for så stort et publikum. De kigger. De venter kun på hende.
– Jeg kunne ikke mærke mine ben. Mine knæ føltes som gelé. Jeg kunne ikke simpelthen ikke stå på benene af nervøsitet, fortæller Eivør, der tænker tilbage på brylluppet. Men der ikke noget at gøre. Hun skal op på den stol. Som en hurtig førstehjælp på nervøsitetsnerverne smider hun skoene.
– Det var bare helt naturligt at gøre. Det hjalp mig med at finde roen og jordforbindelsen, forklarer Eivør, der gennemførte sin optræden uden nerver.
Hjemmefødder med færøske tekster
Efter utallige livekoncerter og flere års arbejde i musikkens verden rammer nervøsiteten ikke længere sangerinden. Alligevel lader hun ofte fodtøjet stå backstage.
– Jeg er først klar, når jeg tager mine sko af, siger hun og fortsætter
– Jeg kan lide at føle mig hjemme på en scene. Hjemme i min stue går jeg rundt i bare fødder. Det giver en følelse af tryghed.
Og hjemmet i København er Eivørs kreative maskinrum. Lejligheden er fyldt med instrumenter. Udover et kæmpe flygel i stuen er væggene dekoreret med guitarer. Det er her, Eivør skriver sange på engelsk og færøsk.
– Jeg har tit tænkt, gud, jeg kan jo ikke synge på færøsk. Det er der jo ingen, der forstår. Men min teori er, at de danner deres egne billeder af sangene, siger hun og fortsætter
– Det er vigtigt for mig at have det færøske sprog med på scenen. Det er en stor del af mig og min identitet. Det giver mig en ekstra power på scenen, siger Eivør.
Når Eivørs bare fødder rammer scenerne i koncertsalene og på festivaler, knytter hun ofte en fortælling til sine sange, så publikum publikummet er hjemme i færingens tekstunivers.
Af: Lisette Olesen