Lyd i Odense mødtes med forsangeren fra rockbandet ‘’Karenina’’, til en snak om alt fra ligestilling og seksualitet, til bandets succes på den nye danske musikscene.
Skrevet af: Ida Brønsholt.
Karenina har uendeligt fart på og stopper kun op for at huske dem selv på, at elske musikken. Anna Halkjær, har altid holdt af musik. Som 13-årig fik hun første gang en guitar i hånden, og siden da har det kun taget fart.
I dag er hun forsanger, guitarist og sangskriver i rockbandet Karenina. ‘’Den første sang jeg lærte at spille var faktisk ‘Jeg har fanget mig en myg’, og så udviklede det sig ellers derfra- som det nu gør efter man har lært at spille sådan en banger!’’ griner Anna Halkjær, over kaffen.
Mange års øvelse, både med sangskrivning og guitarspil endte ud i en optagelse på MGKs sangskriverlinje. Efter en solooptræden til et arrangement på skolen møder Anna Halkjær, bassisten Emil Mathiasen, og trommeslageren Jeppe Bredahl. Det resulterer i et samarbejde, men også i et venskab, for de tre musikanter.
På tre år har bandet nået at vinde både Tinderbox Band Battle 2019, og Quasar 2019. I forbindelse med Quasar har de nu også en koncert på Smukfest 2019 i sigte, som skydes af på ‘’Live Camp’’ scenen, mandag d. 5. august kl.14.00.
‘’Der var ingen af os der havde regnet med det at vinde- altså vi var jo egentlig bare med fordi vi synes det er pisse fedt at spille musik. Vi arbejder selvfølgelig sindssygt meget med vores musik, og tager det super seriøst. Det med at blive anerkendt for sit hårde arbejde; føles bare vildt!’’ fortæller Anna Halkjær, med et underspillet smil på læben.
‘’Det var det samme da vi vandt Quasar, det var et ordentligt skulderklap for os.’’
Bandet udgav for nyligt deres første EP ‘’Under Tiden’’, der bl.a. byder på sange som ‘’Røde Træer’’, ‘’Under Min Hud’’ og ‘’Nordlys’’.
‘’Jeg inspireres både af mine egne oplevelser, men også af andres. For mig er det at prøve at beskrive følelser, uden at det bliver for videnskabeligt eller kliché-ulækkert’’ griner sangeren hæst. ‘’Jeg prøver at male nogle stemningsbilleder, både med musikken, men også i teksten, som er relaterbare, så det ikke bare bliver navlepilleri. Det skal være universelt!’’
Netop det universelle går igen hos den 25-årige sanger, da snakken drejer sig over på samtidens helt store emne; kvindelige artister.
Anna Halkjær brænder for ligestilling, og da jeg stiller hende spørgsmålet om hvorvidt hun føler at hun skal præstere, eller kunne mere end mandlige artister svarer hun:
‘’Jeg føler faktisk at folk forventer at jeg kan mindre. Det er som om folk ofte bliver helt vildt imponerede eller overraskede over at jeg spiller el-guitar – for det er åbenbart sejere, når man er kvinde.’’ fortæller Anna. ‘’Det burde være ligegyldigt at jeg er en kvindelig artist, men det er det ikke, det er faktisk pisse vigtigt, sådan som tingene er lige nu. Det samme med at jeg er homoseksuel. Det burde også være pisse ligegyldigt, men det er det heller ikke.’’
Foto: Kent Andersen
Sangerinden lægger vægt på at homo-kærlighed bare er kærlighed, og en guitarist bare er en guitarist. Hun fortsætter:
‘’Det ligger bare nærmest i vores samfund, som en slags beregning af hvor gode tingene er i forhold til normen. Hvis det bliver for uvant, kan folk ikke følge med. Det gælder både med emner som seksualitet, og køn, men også etnicitet.’’ forklarer hun.
‘’Det er faktisk et kæmpe stort demokratisk problem at halvdelen af befolkningen ikke bliver repræsenteret. Mange menneskers historier bliver ikke fortalt. Det gælder både på musikscenen, men også i radio og TV.’’
Anna taler også om emner som søstre-solidaritet, og kvindefjendskhed i branchen. Hun mener det er vigtigt at kvinder står sammen og hjælper hinanden, i stedet for at spænde ben for hinanden. Her refererer hun bl.a. til sangerinden Fallulah, og bevægelsen ‘’Hej Søster’’ der inspirerer til at kvinder er kvinder bedst.
‘’Jeg oplever at det spirer utroligt meget i øjeblikket. Der er kommet meget mere fokus på, at det ikke er rigtigt sådan som det er, og at der er ikke nogen, der skal fortælle os, at det vi gør er forkert, eller ikke er lige så godt. Eller at vi ikke kan blive spillet i radioen fordi vi ikke er lige så gode!? Det er sgu’da pisse meget løgn.’’ siger sangerinden, og refererer til listerne over de 10 mest spillede musikere der, igen i år, ikke indeholdt nogle kvindelige artister.
‘’Det er bullshit at der ikke findes dygtige kvindelige artister, eller at de ikke laver god nok musik. Musik er subjektivt, men hvis de gatekeepers der sidder der, alle sammen ser ud på samme måde, så vælger de den musik og de historier der resonerer i dem. Det er derfor der skal være mere diversitet overalt i musikbranchen, og ikke kun på musikscenen.’’
‘’Jeg kunne godt savne det der med at man som større kulturaktører ser sig selv lidt som en kultur-kuvøse.’’
Sådan lyder svaret bl.a. da samtalen endnu engang tager en drejning. Denne gang er det Odenses musik- og kulturliv der er emnet.
‘’Jeg synes faktisk at Odense er en enormt svær by at være upcoming musiker i. Der er meget få tiltag, der gør det let for unge talenter at komme ud og spille. Jeg kunne godt ønske mig at man ‘’nursede’’ mere. Der er selvfølgelig steder som Kansas City, og Posten, der deltager i forskellige konkurrencer for unge musikere. Men det er ikke nok.’’ udmelder sangerinden.
‘’Jeg føler der er sindssygt mange dygtige bands og musikere i denne her by- men hvor er de henne? Jeg ser dem ikke? Hvor går jeg hen for at blive inspireret?’’
Anna Halkjær er af den holdning, at hvis man vil have noget ændret, så skal man kæmpe for det.
‘’Man kan ikke bare sætte sig ned på sin røv og vente på, at Odense lige pludselig bliver nice at være musiker i. Når jeg er færdig på Konservatoriet, vil jeg da gerne have et nice musikmiljø at være i. Jeg vil da ikke bo i sådan en kultur-død by, hvor alting bliver skåret ned. Nu var det lige begyndt at blive fedt, og så slår kommunen det ihjel ved at ville fjerne midlerne.’’
Anna Halkjær tænker både på de adskillige kulturaktører, hvis job bliver nedlagt, men også sit eget levebrød.
‘’Det er glæde og værdi i byen, der går tabt.’’
Sådan afslutter den 25-årige musiker, der netop er gået ind i Dansk Musiker Forbund, som suppleant.
Karenina kan opleves til NYT BLOD Vol. 14 på Musikhuset Posten sammen med Shy Shy Shy og Andrea.
