Mike Andersen er lige nu aktuel med soloalbummet: One Million Miles, og kan opleves på Dexter i Odense den 3. oktober i en intim solokoncert, hvor han kun har sig selv, sin guitar og sin fod, der tramper med på scenen. Albummet er skabt helt uden studietricks, og numrene er enkeltvist optaget i et take, hvorved de har fået en autenticitet og udelukkende reallyd. Mike Andersen var nået dertil, hvor han ville prøve sig selv af og ville helt ind til kernen. Hans vigtigste opgave, som musiker, er og har været at finde sin egen vej og lyd, og hans kærlighed til og interesse for blues rækker helt tilbage til barndommen i Rødekro.
Af: Maibritt Lund Pilgaard
Mike Andersens navn er egentlig Mikkel Dybdal Andersen, og han er vokset op i den lille by Rødekro i Sønderjylland, hvor der dengang kun boede omkring 5000 mennesker. Mike begyndte at spille guitar som 11-12 årig, og han kunne straks mærke, at her var retningen for hans liv. ” Det var simpelthen det, som jeg skulle, og lidt tilfældigt hører jeg en plade med B.B. King og én med Ray Charles. Og det slår fuldstændigt benene væk under mig i en tid, hvor radioen spiller Wham og Madonna i 80-90’erne. Det var en plastikagtig lyd, der var fremme på det tidspunkt. Jeg hører så denne her svedige og håndspillede afroamerikanske musik, og det besætter mig fuldstændigt”, fortæller Mike. Han dykker ned i bluesmusikken gennem alle sine teenageår, og da hans forældre bliver skilt, hvor Mike er 15-16 år, rykker hans mor til Århus for at komme lidt væk fra den lille by. Og Mike var ikke svær at lokke med, da der er et helt andet og vildt musikliv i Århus. Mike bor der stadig, og han har aldrig taget et egentlig uddannelse, da det blev jam-miljøet i Århus, som blev uddannelsen for ham.
I starten af 20érne dannede han sit eget band. ” Og så startede en proces, som jeg stadig er i. Når man i teenageårene er besat af bluesmusik, så finder man jo ud af, at ingen nok vil tro på, at jeg render rundt og leger sydstatsafroamerikaner, og jeg har gjort lidt op med de dogmer, og finder min egen vej. Jeg trækker i dag på mange andre ting, men det er bluesmusikken, som jeg kommer af, fordi det var gryden, som jeg faldt i som lille”, fortæller Mike. Hans bror voksede op som en pseudotvilling til Mike, da han blot er et år ældre og spillede trommer, og derfor havde de allerede et halvt band i Rødekro. Og da de to kom til Århus var der pludselig ikke kun fem at spille med – men 50, så de unge år betød meget for Mikes udvikling.
Helt alene og helt ind til kernen
I 2002 udgav Mike sit første album: My Love For The Blues, og han har udgivet syv albums med band indtil nu, hvor hans ottende og første soloalbum: One Million Miles udkom her i 2019. ”Det vigtigste i min rejse indtil nu, er, at have fundet min egen vej. Da jeg udgav min første plade, ville jeg gerne vise, at jeg kunne ramme den der afroamerikanske lyd. Men efter den plade kunne jeg mærke, at den type plade kom jeg ikke til lave igen. Jeg kan ikke lide at være retromusiker- altså bagudskuende, men den blå tone vil hele tiden være i det, jeg laver. Nogle vælger retrovejen for at holde en svunden tid i live, mens andre forsøger at gøre det på deres egen måde. Og det fascinerer mig at finde min egen lyd og egen stemme. Især på den seneste plade, hvor jeg er helt alene, så kommer man helt ind til kernen af, hvad man er. At skabe min egen stemme, lyd og sound er det vigtigste og det, som driver mig”, fortæller Mike. Han har haft mange store oplevelser gennem sin karriere, og der er flere højdepunkter. ” Jeg har jo dyrket B.B. King utroligt meget, og han er stadig lysende stor for mig. Jeg har varmet op for ham tre gange, mens han levede. Det var en meget stor oplevelse for mig. Jeg har selv også spillet store koncerter, men også mange små. Jeg nyder stadig meget den langsomme proces, hvor man kan komme til en ny by, og så er der måske 20 mennesker, og næste gang bliver det 80 og så 150. Den rejse finder jeg ufattelig meget værdi i”, pointerer Mike. Han lytter meget til blues og soul, men han kan også lide ting fra de senere år. ”Jeg har aldrig helt forstået contrymusik, men det har jeg lært at kende nu, og det nyder jeg meget. Den puristiske tilgang, som jeg havde som ung, og som nogle bluesmiljøer har -den har jeg gjort op med, da den, for mig, bare lukker tingene. Det skal ikke være på en bestemt måde, da det kan blive en spændetrøje. Bluesmusik var jo nyskabende dengang og brød med nogle dogmer, og der hersker nogle gange en tendens i bluesmiljøet eller jazzmiljøet med, at man holder fast i nogle dogmer, og det bryder jeg mig ikke om”, siger Mike.
Han inspireres, i sin egen musik, af sit eget liv og det, som foregår omkring ham, og han sidder hver dag med sin guitar og klimprer -ofte morgener og formiddage. ” Det er der, hvor jeg fordøjer mit liv. Det kan være, hvad der foregår i mig eller historier, som gør indtryk på mig, og nogle gange kommer der en sang ud af det – andre gange ikke. Det er min proces. Jeg sidder og mærker. Nogle løber, maler eller skriver dagbog, men det er min måde at gøre det på. Det er et virvar mellem en plade, som jeg er forelsket i, som stille sniger sig ind -kombineret med det, der optager mig og jeg mærker for tiden. Jeg kan se tilbage på mit katalog, og så er det faktisk et snapshot over, hvor jeg har været i mit liv på de tidspunkter”, siger Mike.
Mike Andersen tør vise sine fejl
Mike har spillet lidt alene tidligere, men det er den første rigtige solo tour, som kommer nu efter albummet: One million miles. Pladen har været nogle år undervejs -fra Mike fik ideen til han fik lyst til at lave albummet. ” Jeg er så meget band-mand, men jeg fik lyst til at strippe det helt ned til kun en vokal, en guitar og en fod, der tramper med. Og der gik tid fra ideen, til jeg syntes, at det var godt nok. Jeg har siddet rigtigt meget i min sofa og fundet ud af, hvordan det kunne lyde, og på den måde var den tre år undervejs. Fra jeg fik ambitionen til at lave den og til den blev færdig, gik der de år, da jeg ikke var god nok i starten”, fortæller Mike. Selve produktionen af pladen er lavet helt Old school med en guitar og mikrofoner, og hvor de tændte optageren fra start til slut. Hvis sangen ikke var der, begyndte de ikke at rette eller at klippe i den eller lave lidt ad gangen. ” Så måtte jeg ud og øve mig og så komme tilbage. Albummet er lavet som, når jeg spiller live. Vi kunne mærke, at det skulle laves her og nu uden studietricks ellers var der ikke nok på spil”, siger Mike.
Produceren Mikkel Bøggild og Mike arbejdede sammen i et studie i Århus, hvor Mike kom med to-tre sange, og hvor de så lavede et par takes og valgte de bedste. ” Det var skønt at arbejde på den måde, men også skræmmende, fordi man skal lade nogle ting stå. Uanset hvor god man er, vil der være nogle steder, hvor det lige går lidt ned i tempo eller jeg ikke lige rammer en tone. Og når det laves på den måde, kan man ikke rette i det, og det var en stor proces at lade fejlene stå. Lige midt i det -var det svært, da man gerne vil perfektionere, men nu er jeg glad for det, da det giver et mere troværdigt og autentisk billede – at man tør vise de fejl”, siger Mike. Det tiltrækker ham, at lade sangene stå så rent, og det blev lidt en besættelse for ham, at det skulle prøves. Han havde lyst til at gå den vej, men er ikke færdig med at spille med band. ” Jeg ville strippe det helt ned for at nå ind til min egen kerne og essensen af, hvem jeg er musikalsk og ville ud og opleve, hvad det kan i sig selv, men jeg tror også, at efter denne tour vil jeg savne mit band og komme tilbage med fornyet energi”, siger Mike. Efter planen søsættes, efter solo touren, et nyt bandalbum i 2020.
Til koncerten på Dexter vil Mike gøre mere ud af historiefortællingen for også give nogle andre ting af sig selv. ”Koncerten vil selvfølgelig ikke have den power og store lyd, som en bandkoncert har. Derfor vil jeg være mere i det intime rum, og fortælle om, hvordan sangene opstår i mig, og hvad de handler om. Hvordan min rejse har været, og jeg giver mere af mig selv til disse koncerter. Den intime stemning og energi er også fantastisk, selv om den ikke lyder lige så kraftigt som med band. Jeg synes, at det er en virkelig intens oplevelse at være så tæt på folk, og jeg er ofte fuldstændigt smadret bagefter for der jo kun den lyd, jeg laver. Der er ikke et sekunds frikvarter, og det er på en måde også meget nøgent”, slutter Mike. Han spiller omkring 100 koncerter om året og optræder lige nu rundt omkring i Danmark og slutter af i Tyskland og Schweiz.
Solokoncerten med Mike Andersen kan opleves torsdag, den 3. oktober klokken 20, på Dexter i Odense.
