Vi interviewede Andrea Pelligrini forud for koncerten på Tobaksgaarden i Assens d. 9.Oktober. Det kom der en rigtig fin snak ud af, der blandt andet berørte emner som klassisk musik der møder den rytmiske musik, koncerter under corona og hvorfor publikum i den grad kan glæde sig til  koncerten med PELLIGRINI & BINZER

Af: Johan Tanked

“Modsætninger mødes og smuk musik opstår”! Sjældent er dette ældgamle mundheld mere sandfærdigt end i det musiske møde mellem den danske Mezzo-soprano Andrea Pelligrini og mester guitaristen Jacob “Cobber” Binzer (D.A.D). Ideen udsprang af den såre simple tanke; Hvad sker der hvis man kombinerer den barokke musik og klassisk rock? Resultatet er intet mindre end en sensuel og magisk sammensmeltning af det bedste fra begge verdener. Lad dig bjergtage af udvalgte arier fra Vivaldi og Tjajkovskij til nutidige klassikere fra den rytmiske musiks allerhøjeste hylde, som Leonard Cohen og Radiohead. Det bliver storladent og svulstigt men på den intense, intime og insisterende måde. Siddende kommer I, publikum, til at være helt tæt på kunsten, når denne konstellation sætter scenen for en koncert, hvor sanserne udfordres, hjerter vil blive forført og henført til tonerne fra den smukkeste smeltedigel.

(Tak til Odense Teater og i særdeleshed Mathias August Borg, for udlån af de barokke gevandter)

Få en forsmag på koncerten her