Bandets to meter høje trommeslager blev en nordisk turistattraktion i Sydkorea, mens Vinter-OL blev til en sang.
Af: Lisette Olesen for Lyd I Odense
-Det var mærkeligt at gå rundt et sted, og være et hoved højere end alle de andre, fortæller Andreas, mens Dina griner i baggrunden.
Nej det er skam ikke lige let at være på den anden side af jordkloden, når man kommer fra det kolde nord. Det måtte folkbandet Northern Assembly sande, da de var inviteret med til et stort event i Sydkorea. En invitation, bandet i første omgang troede var den største løgn.
Mødet med det fremmede og den snigende nordiske hjemve blev til titelsangen på bandets nye album ”Closer Together”. Et nummer, det aarhusianske folk-firkløver med garanti spiller på deres turné, hvor de rammer Dexter i Odense fredag den 8. november.
Troede det var spam
”BIIING” en mail tikker ind i indbakken. ”Det er spam”, tænker Andreas, da han sammen med bandet skimmer indholdet. I mailen står der, at de skal repræsentere Danmark til en nordisk kulturfestival i Sydkorea i anledning af Vinter-OL.
-Altså at få en mail fra den anden side af jorden, som siger, at vi skal spille til så stort et event, hvor alt er betalt. Det er simpelthen for surrealistisk, siger Dina.
Bandet lukker mailen ned. Men afsenderen er ihærdig. Et par uger senere dukker invitationen op igen – bare som en rykker.
-Så tænkte vi, at så måtte det nok være rigtigt, fortæller Andreas
-Det var lidt pinligt, fortsætter Dina.
Næsten ligeså pinligt som da de to musikere mødte hinanden for seks år siden. Dengang tog Dina guitarlektioner hos Andreas. Men han blev noget overrasket. Det viste sig nemlig, at Dina er uddannet sanger.
-Jeg forklarede hende en masse indviklede musikteori, som hun jo er topprofessionel i. Men hun var meget sød og sagde ingenting. Ved sidste lektion fortalte hun, at hun havde skrevet en sang. Da hun åbnede munden, blev jeg mildest talt overrasket over, at hun sang så godt. Efterfølgende fik jeg at vide, at hun var konservatorieuddannet. Det var pinligt – men også lidt sjovt, fortæller Andreas.
Dina og Andreas begynder hurtigt at skrive sange sammen, hvilket tiltrækker trommeslageren Jens og bassisten Jesper. De fire musikere bliver til Northern Assembly. Inden de overhovedet har smidt deres debutalbum på gaden, er de på vej til Sydkorea for at spille. Men selvom koreanerne modtager dem med hjertevarme, føler de sig fremmede i det koreanske.
Flyvende nudler og en to meter høj turistattraktion
”Åhh…kæft mand” udbryder Jens i en facebookvideo, som bandet har optaget på et spisested i den koreanske storby Seoul. Trommeslageren, der ellers er vant til at have styr på trommestikkerne, har lidt problemer med spisepindene. En stor klump nudler falder ned på tallerkenen, mens det lykkedes ham at få tre tråde til at blive siddende på pindene. ”Nudler, hvorfor også spise dem med pinde… af alle ting i hele verden,” fortsætter Dina, hvis pasta er ligeså flyvende.
For de fire bandmedlemmer, der har rødder i Norge, Færøerne, Danmark og England, er mødet med Sydkorea en anderledes oplevelse.
Mens Northern Assembly går sammen i Seouls gader, der er oplyst af farvestrålende neonskilte, kigger koreanerne en ekstra gang på dem. Bandet har nemlig en krølhåret nordisk turistattraktion med. Med sine godt 200 centimeter i højden rager trommeslageren Jens nemlig en halv meter op over menneskemængden.
-Det var de meget imponeret over, fortæller Dina. Netop det at føle sig anderledes i et andet land, havde en særlig betydning for dem.
-I Seoul kunne vi mærke med det samme, at vi kulturelt set var et helt andet sted end vores værter. Det bragte os tættere sammen”, siger Andreas, der fortæller, at høfligheden blandt koreanere er meget anderledes end i norden. Selvom de hurtigt lærer at bukke, når de møder koreanerne, banker følelsen af at være anderledes på.
En følelse, bandet dulmer med en mikrofon og en finsk harpespiller.
Skrumpende fremmedfølelse og fællesskabshymne
For Northern Assembly har musikken altid været deres hjem. Dina og Andres har begge rejst en del. De har tilbragt deres barndomsår i steder som Etiopien, England, Norge og Færøerne. Begge kender derfor følelsen af ikke at høre hjemme. Denne følelse kan kun musik lindre.
Sammen vælger firkløveret at trække sig fra Seouls travle gader for at fordybe sig i tonerne. De bliver på hotelværelset. Bevæbnet med mikrofon går de i gang med at indspille. Men de er ikke alene. I rummet sidder den finske harpespiller Maija Kauhanen, som de mødte på den nordiske festival. Hendes strengeleg fortryllede bassisten Jens. Hun blev derfor inviteret med op på hotelværelset.
En klokkeagtig klang omfavner værelset, mens Maijas hænder danser henover strengene på den røde harpe eller den såkaldte kantele. Klangen blandes med Dina og Andreas storslåede vokaler. Følelsen af at være anderledes skrumper langsomt ind. Sammen skaber de en fællesskabshymne, der bliver til sangen ”Closer Together”. En sang, der handler om at stå sammen.
-Vi kunne stå sammen omkring musikken, selvom vi følte os fremmed i de sydkoreanske, siger Dina.
-I sidste ende er et sted kun et sted. Det er de relationer, der binder sig sammen, som gør, at du føler dig hjemme og tryg.
Ifølge bandet lagde ”Closer Together” stemningen for kvartets selvbetitlede album, som de udfolder live på Dexter i Odense den 8. november.
Faktabox
- Folkbandet Northern Assembly består af Dina Dánialsdóttir (sangerinde, guitarist), Andreas Bevan (sanger, guitarist), Jesper Smalbro (bassist), Jens Hedegaard (trommeslager)
- Kvartet har udgivet to plader ”Death Won’t You Marry Me?” (2018) og “Closer Together” (2019).
- Udover de storslåede sangstemmer er Northern Assembly kendt for at skrive tekster om livets store temaer (tillid, håb, tro, liv, død)
- I efteråret 2015 vandt bandet den aarhusianske pris ” Fatter Eskildprisen”, hvor John Fogde (tidligere talsmand for NorthSide festival samt dommer for Fatter Eskildprisen) beskrev gruppen således:
”Northern Assembly er et meget charmerende orkester, og det mener jeg både musikalsk og i den måde, de laver deres harmonier på. Det handler også om den måde, de er på mellem sangene, og hvordan de på en ægte og reel måde præsenterer sangene og virker uhøjtidelige samtidig. Det er noget, man ikke kan købe sig til eller lære sig til.”
