Oh Land kunne for nylig opleves i en intens og nærværende koncert i Odense, da Nanna Øland Fabricius på sin Family Tree Tour optrådte på Posten torsdag den 5. september. Oh Land har med albummet Family Tree udviklet sig i en anden retning.  Nanna er blevet ældre og er også blevet mor, og hun viser sig her i sine tekster og sin musik på en anderledes intens og nærværende måde. Livet har de senere år været mere alvorligt end i de frygtløse unge år, hvor Nanna udgav sit første album. Musikken har altid, helt fra barndommen, været hendes foretrukne sted. Her føler hun sig mest hjemme og kan være helt sig selv

Af: Maibritt Lund Pilgaard

Oh land præsenterede forleden en kraftfuld, men samtidig inderlig koncert, hvor de nye sange fra Family Tree-albummet spillede godt op ad de ældre og lidt mere elektronisk-baserede numre fra Oh Lands tidligere udgivelser. Efter fem år med fuld gang i andre musikalske projekter, såsom balletten Askepot i Tivoli, hvor Nanna samarbejdede med dronning Margrethe, udgivelser af forskellige sange og singler med blandt andet Turboweekend, Water Music til Randers Egnsteater og deltagelse i musikprogrammer i tv – udgav Oh Land i maj 2019 sit nyeste album: Family Tree. ”Jeg har ikke tidligere kunnet samle mig om at udgive et værk i eget navn, og det har der været en meget god grund til i og med, at jeg fik et barn, og det er jo et ret stort hovedværk. I tiden efter blev det sværere at få tid til at mærke efter den indre stemme og at kunne fordybe mig. Virkeligheden krævede mig, der var andre ting, som kaldte ”, fortæller Nanna.

Var nødvendigt at udgive albummet

Drivkraften for Nanna i det, som hun laver, er, at skabe noget –fremfor konstant at jage et mål eller blot at opnå noget. ”Nerven i det hele, for mig, er at skabe. Det er nødvendigt for mig og er det, som jeg altid har gjort og søgt igennem dans og musik. Det var egentlig ikke tiltænkt at skulle blive til et album. Jeg skrev de her sange, det var det, jeg kunne gøre med de tanker, jeg havde. Det, jeg tumlede rundt med, kunne komme til udtryk i sange, og jeg spillede dem for nogle, som arbejdede tæt på mig. Og de sagde: lad os udgive det. Det vil være nyt for dig og nok også påkalde et nyt publikum – en anden type lyttere end dem du har haft før. Men det var det eneste meningsfulde for mig at udgive sangene, hvis jeg skulle udgive noget. Sådan som mit liv er nu, og ikke at foregive, at jeg er et andet sted end jeg er. Efter at jeg fik et barn og efter at jeg var blevet skilt var mit liv ikke det samme, så jeg kunne ikke lave det samme. Det var nødvendigt for mig at udgive det”, pointerer Nanna. Albummet Family Tree har også været det sværeste album for Nanna nogensinde at udgive. Og det har også været det album med den største lettelse efterfølgende set i lyset af alle hendes udgivelser. ”Jeg har sluppet kontrollen. Det har stadig et efterliv, men jeg har sluppet det, og jeg kan ikke ændre noget nu. Og det har været en kæmpe lettelse for mig – dels fordi, at nu kan jeg fokusere min energi på noget nyt, men også fordi at jeg oplever, at jeg får forbindelse til alle mulige mennesker, som reagerer på albummet af forskellige grunde, og det er jo noget at det smukke, som musik kan. Musik kan forbinde os”, pointerer Nanna. Musik er i det hele taget det sted, hvor Nanna føler sig mest hjemme og kan slappe mest af og være sig selv. Siden barndommen har hun været omgivet af musikerforældre og –familie. Det er i musikken, at hun, også som barn, har søgt hen, hvis hun har haft svært ved at sætte ord på ting, søge hjælp til at løse problemer eller gå til en voksen. Her har musikken altid været ukompliceret for Nanna i forhold til at komme ud med sine følelser. ”Musik er mit mest flydende sprog, og alt, hvad jeg ellers gør, føler jeg, ikke er lige så intuitivt og let. Musik er et sprog, som jeg på en eller anden måde bare forstår og føler mig hjemme i, og hvor jeg kan være mig selv og kan slappe af. Jeg føler mig i det hele taget lidt som en fisk på land i alle andre situationer, hvilket er idiotisk set i forhold til – hvor meget jeg så laver på land”, griner Nanna.

Lærer tingene på den hårde måde

Family Tree- albummet er musikalsk skabt med klaveret som omdrejningspunkt, og hvor også et symfoniorkester og kor inddrages i de smukke og dybe sange. Det er et meget anderledes album fra Oh Land. ” Selve den musikalske del af albummet har ikke været svær overhovedet. Det har netop føltes naturligt, at det var det, som skulle ske. Jeg har følt mig utrolig tryg idet univers. Det, der ligesom har været udfordringen i det, er, at jeg ændrer min genre, og derfor også har ændret mit publikum. Jeg har fornyet eller reformeret den måde, som folk kender mig på, og det gør man ikke bare fra album til album. Det er længere proces, og det har været det mest angstprovokerende. Jeg tror også, at udviklingen bunder i, at jeg er blevet ældre, og mine fans bliver jo også ældre”, siger Nanna. Hun er, på godt og ondt og med egne ord, mere blød eller ydmyg i dag. ”Når man er ung har man ikke følelsen af konsekvens, man kaster sig hovedløst ud i ting, og det er jo fantastisk. Det gør, at man opnår noget – ved jeg jo fra mig selv. Men man lærer også tingene på den hårde måde. Jeg har efterhånden fået så mange knæk og bræk, at jeg klart er mere følsom og har antennerne ude på alting på en anden måde end i starten af mine 20 ’ere, hvor mit første album kom ud. Der er jeg i dag et helt andet sted, men også dét at blive forældre har i den grad ændret mig. Man skal tage vigtige beslutninger på et andet menneskes vegne – det gør jo noget ved én”, siger Nanna.

Albummet blev produceret i ét penselstrøg

Det var fantastisk for Nanna at arbejde sammen om Family Tree med produceren Thomas Bartlett i USA. ” Jeg havde brug for ham på det tidspunkt, fordi han bare gik i gang. Vi gjorde det bare, og det havde jeg brug for. At komme ind med de her sange, og at de talte for sig selv, og hvor jeg ikke skulle forklare noget. Derfor var det også ekstremt effektivt. Jeg havde også brug for den fremadrettede energi til komme igennem det og til bunds – i stedet for at fumle med det. Det var i ét penselstrøg. Det var virkelig fantastisk”, fortæller Nanna. Det er også fantastisk for Oh Land at være på tour og komme rundt i landet og få den umiddelbare kontakt til folk, som Nanna jo ikke får, når hun udgiver en plade, ” Jeg ved jo ikke, hvor folk er, når de lytter til albummet, men her reagerer man jo direkte på dem, man står overfor. Det er noget af det mest dyrebare, som musik kan. At man kan skabe noget lige nu.  Derfor elsker jeg også teater, dans og scenekunst i det hele taget – du kan ikke rigtig regne ud, hvad det bliver. En film eller et maleri er fast.  Men scenekunst har det levende aspekt, og du mærker virkelig mennesket med alt, hvad det indebærer – også af fejl, og som netop gør, at det bliver levende og interessant. Jeg elsker den mulighed for at give sangene et liv sammen med mennesker, som kommer for at høre det”, siger Nanna.

Næste stop på touren bliver nu USA, hvor Oh Land skal rundt til mange store byer. ” Jeg glæder mig, men frygter det ærligt også lidt. Det er bare benhårdt at turnere i USA, og det har jeg gjort rigtigt meget. Afstandene er meget forskellige fra her i Danmark, hvor du kan nå København fra Odense på to timer. Men mit publikum derovre er fantastisk, som jeg også er taknemmelig for -gennem alle de år. Og jeg glæder mig til at komme tilbage”, slutter Nanna.  Til december er Oh Land musikalsk med i opsætningen af helaftensballetten Snedronningen, hvor Dronning Margrethe står for scenografien, og balletten kan opleves i Tivoli i København. Nanna er nu så småt gået i gang med at indspille og skrive nyt, men hun er stadig ved at mærke, hvor det skal hen her efter Family Tree.  Oh Land har faktisk netop udgivet fire sange fra netop Family Tree-albummet, som er blevet genarbejdet i en ny elektronisk fortolkning. Udgivelsen er skabt i samarbejde med Brooklyn avant-popmusikeren Arthur Moon, og EP’en hedder: Replanting Family Tree og udkom den 18. september.