Magasinet i Odense får besøg af Wolfgang Flür (ex. KRAFTWERK) d. 7. november. Det energiske kraftværk af en trommeslager og lydpioneer er inviteret som en del af EXPO:Robotics Festivalen 2020! Publikum får yderlige mulighed for at få indsigt i mandens livslange virke via en Artist Talk forud for koncerten.

Af: Johan Tankred

…”Wolfgang vil gerne deltage i et interview, han har dog hverken Skype eller Zoom, så det må blive over telefonlinjen fra hans hjem”…

Stor var journalistens overraskelse, da denne besked blev overleveret via mail fra Wolfgangs manager. Vi taler om en mand der opfandt det elektriske trommesæt, men ikke ejer de mest basale, tekniske hjælpemidler som er standard i enhver mobiltelefon? Ud fra et historisk perspektiv er det yderlige værd at tilføje at Wolfgang, sammen med hans bandkollegaer i Kraftwerk, eksperimenterede med synthesizer og elektroniske aggregater, i en samtid hvor verden via et analogt tv-signal bevidnede Nixons fald fra tinderne og ABBAs himmelflugt.  Og når han endda er inviteret som musisk hovednavn til festival om robotter, så er forvirringen komplet-monstro beskeden var ment som et humoristisk benspænd og en kommentar til vort tids kommunikationsform?

Med livlige minder om tidligere koncerter på blandt andet Roskilde Festival og til tonerne fra den tyske Autobahn, greb jeg smartphonen og ringede op til musikerens stationære telefon. Den rastløse energi, der ofte omgiver og kendetegner kreative sjæle, strømmer ud fra en skrattende telefonlinje fra Düsseldorf, men mandens vid, bid og nysgerrighed gik klart og skarpt igennem.

Wolfgang Flür er som nævnt, primært kendt som Kraftwerks trommeslager i deres genredefinerende guldalder. De elektroniske legender og pionerer har alle dage været en gruppe, hvis kendetegn er et show der er baseret på en række af statiske humanoider, hvor enhver bevægelse er automatiseret, kontrolleret og programmeret i takt til de repetitive rytmer. Wolfgang har derimod valgt at skrue op for såvel tempoet som uforudsigeligheden. Musikken er mere drømmende, udsvævende, udskejende og legesyg. Den maskinelle monotoni bliver afbrudt af overraskende afstikkere og musisk legesyge. Denne aften vil der blive bladret videre og forbi forsidens model på Magasinet.

Den preussiske provokatør udpensler udførligt de diametrale modsætninger og kan da heller ikke undervejs undslå sig fra at stikke til hans tidligere kollegaer, og slå på tromme for at hvor Kraftwerk stadigvæk sidder fast i en tidslomme fra 70erne, så er han rykket videre og er brudt fri fra de maskinelle og statiske lænker-og derfor danser og svæver frit hen over scener og genrer i takt til musikkens og publikums hjerteslag.  Dette udsagn bakkes op på fineste maner af hans tidligere og kommende udgivelser, hvor han frit fortolker egne og andres numre. Wolfgang beretter entusiastisk om at være en del af en global musik legestue, hvor man samarbejder på kryds og tværs af genrer og kontinenter.

At Wolfgang optræder under navnet ”Musik Soldat” understreges under det afsluttende crescendo hvor han, iklædt en tysk soldater-hjelm, stiftevis marcherer og gestikulerer i takt til musikken. Denne hjelm er ikke en reminiscens fra det mørkeste kapitel i moderne tid, tværtimod. Hjelmen er fra tiden under den sidste tyske kejser (Wilhelm 2.). Dette kan virke som en provokation på nogle publikummer, men Wolfgang understreger at det den historiske reference er en del af showet og han tillader sig ikke alene at gøre en slags grin med sit eget kaldenavn og tyske ophav, men også provokere publikum til at undersøge hvad de er vidne til -altså set med historiske briller.

Flere gange i vores samtale vender Wolfgang tilbage til at han bruger meget tid på at udvælge de billeder og videosekvenser der akkompagnerer musikken, da de ikke kun skal underholde, de er signifikante ud fra et bredere historisk perspektiv. Wolfgang taler glødende om at en koncert skal være en fest nuvel, men den skal også enten kunne oplyse eller belyse problematikker, som kan sætte tanker i gang på publikum, så de forhåbentlig vælger at søge indsigt efterfølgende.

Publikum kommer dog ikke til at opleve en dystopisk historietime tilsat dansabel Disko, tværtimod er humoren i højsædet og undervisningen bliver underfundigt underholdende -specielt når Wolfgang afslutter numrene med stærkt selvudslettende og satiriske monologer.

Han er en art Robot-rebel som ikke kan indfanges bag et stationært keyboard og en sæt-liste fra fortiden. Wolfgang vil udover scenekanten og indfange folk til at blive inspireret af hans insisterende kunst.

Afslutningsvis berettede Wolfgang at han faktisk reelt besidder teknisk tæft og har hentet diverse elektroniske Apps, som gør ham i stand til at kommunikere og samarbejde med folk verden rundt -han er som person dog ikke meget for den interviewform og foretrækker stadig den gode, gamle analoge kommunikationsform: At tale sammen.

Jeg kvitterede med tak for samtalen og tschüss!